Værdier for Frederiksberg Sogns Børnehus:
Værdier for Frederiksberg Sogns Børnehus, blev behandlet i Institutionsbestyrelsen den 10. juni 2013
Det kristne grundlag indebærer især tre ting:
- At vi altid tager børns åndelige og religiøse overvejelser og spørgsmål alvorligt - uanset af hvad art og observans de er. De ansatte skal (naturligvis) ikke have en bestemt tro, men respektere både det enkelte barns/den enkelte families tro samt institutionens relation til kirke og kristendom.
- At krop og ånd hænger uløseligt sammen og er lige væsentlige. Det vil sige, at vi har det som et vigtigt pejlemærke, at styrke denne sammenhæng i børnenes institutionsliv og tilgodese både deres fysiske/kropslige og intellektuelle/åndelige behov og potentialer.
- At mennesker er skabt til fællesskab og bliver til dem vi er i mødet med den anden(de andre).